ZONYX

Enzo X Balihs TreasureEnzo X Balihs TreasureZonyx er født i 2007 og er i foråret 2010 importeret fra avler – Shadow Oaks Arabians i USA.

Zonyx er efter legenden Enzo, som har champion afkom i hele Verden og som regnes for at være en af de mest betydningsfulde araberhingste i nyere tid, både indenfor avl, sport og show. Zonyx mor er den smukke Balihs Treasure, som selv har vundet flere titler i kategorien "Arabian Sporthorse" i USA. Hun er desuden kåret i Dansk Varmblod og hvad der gør hende ekstra speciel er, at hun foruden Zonyx er mor til afkommet SO Jazz'd (2009), der ligeledes er kåret i Dansk Varmblod som forædlerhingst. Zonyx og SO Jazz'd er helbrødre.


Zonyx er godkendt i følgende avlsforbund:

  • DSAH (afdeling for Shagya-, anglo- og sportsarabere)

  • Trakehneravlsforbund (Danmark og Tyskland)

  • Dansk Varmblod 2012 (færdigkåret som den første fuldblodsaraberhingst nogensinde) med følgende karakterer:

9 9 8 8 7 7 7 8 8 8

Kommentarer:
Ædel, udtryksfuld, harmonisk forædlerhingst af fremragende type. Middel rammer.
Udtryksfuldt hoved. Passende lang, velansat, velformet hals. Middellang, skrå skulder. Lang markeret manke.
God overlinie. Middellang, velformet, muskuløst kryds. God lårmuskulatur.
Forlemmer: Jævnt føre og tørre. Velformede hove.
Baglemmer: Jævnt føre og tørre. Smalle hove.
Skridt: God.
Trav: Særdeles god.
Galop: Særdeles god.

Zonyx har i alle følårgange haft finaleføl ved DV´s følskuer, og flere føl er udtaget direkte til Eliteskue og som reserver.

Zonyx er testet genfri for de arvelige sygdomme SCID og CA.

Zonyx har det normale antal lændevirvler, nemlig 6 stk. Det menes at nogle arabere kun har 5.

Udvalgte resultater
Finaledeltager i DRF dressurchampionat som 4 års/ Mellemrundedeltager i DRF dressurchampionat som 6 års/ Europamester 2015 for fuldblodsarabere i dressur/ To vintersæsoner i Wellington, Florida (2015 og 2016) med flere sejre og placeringer på lilletursniveau/ Årets hest i DSAH 2016

Enzo Padrons Psyche Padron
Kilika
RD Bey Shahmpane Bey Shah
Bey Shahdar
Balihs Treasure CG Balih El Jamaal Ali Jamaal
Bet El Wali Na
RD Treashahr Isle Bey Shah
Isle Love

Præsentationsfilm af Zonyx.