Araberstævne d. 27. - 29. oktober 2017

Bemærkninger til stævne
Alm. bestemmelser:

Stævnet afholdes på Kirk Arabians, Bogensøvej 284, 5390 Martofte

Stævnet er åbent for alle arabere (fuldblodsaraber, Shagyaaraber, Angloaraber, Sportsaraber), som er registreret i et araberforbund samt heste, hvor det kan dokumenteres, at der er min. 50 % OX-araber i stamtavlen.

OBS! Alle programmer rides i år på A-bane (20X60m i ridehus. www.rideforbund.dk/Ridesport/Discipliner/Dressur/Dressurprogrammer.aspx

Indendørs opvarmning i 20X60m ridehus.

Anmeldelsesfrist 15/10-2017.

Indskud pr. klasse 90. kr

Out-regler: Udelukkelse: Ekvipagen har vundet det pågældende program/højere programmer 3 gange med minimum 65% ELLER ekvipagen har været placeret i højere programmer 5 gange med minimum 65% Ved mange starter vil klasserne blive opdelt yderligere. Vinderen i klassen er den ekvipage, der har opnået den højeste procentscore.

Præmieoverrækkelse foregår til fods i ridehuset umiddelbart efter hver klasse.

GANGARTSKLASSE: Klassen bliver afviklet således at der er to (evt. tre) ekvipager på banen af gangen. Efter dommerens anvisninger rides i skridt, trav og galop. Der gives karakterer for skridt, trav, galop, rytter samt helhedsindtryk.


Startlister vil kunne ses på DRF LIVE2 (www.live.rideforbund.dk) senest 7 dage før stævnet. Starttider vil kunne ses på DRF LIVE2 dagen før stævnet efter kl. 19. Der bliver ikke udsendt program.

Beklædning: Alm. stævnebeklædning og optømning jvf. DRF reglement.

Opstaldning: Det er muligt at leje boks for weekenden, pris 700,- inkl. halm (fredag til søndag).

Hestepas og dokumentation for vaccinationer skal kunne forevises på forlangende.

Arrangementet har dispensation fra DRF, og derfor er DRF´s reglement med seneste rettelser gældende for hele arrangementet. Arrangementet er ikke pointgivende i DRF regi.

Stævnet bliver afholdt i samarbejde med DSAH Rideklub, men denne har ingen forpligtigelser i forbindelse med planlægning og afvikling af arrangementet.

Kirk Arabians: påtager sig intet ansvar for uheld, sygdom eller tyveri i forbindelse med stævnet - hverken overfor heste, personer eller ejendele. Dette gælder ogå under transport til og fra stævnet.


Tilmelding her!